alt img

Vetnordics Familielegat

Vetnordics Familielegat: En støtte til fremtidens dyrlæger og veterinærsygeplejersker. Vetnordic har oprettet et uddannelseslegat med et ønske om at yde bidrag til udvikling af branchen.

alt img

Bidrag til den faglige udvikling

Med 200.000 kroner om året skal et uddannelseslegat fra Vetnordic bidrage til faglig udvikling i veterinærbranchen.

Det er Vetnordics ejerkreds med Mads Kruuse i spidsen, der uddeler uddannelseslegatet i form af 200.000 kroner årligt. "Legatet er stiftet med udgangspunkt i familien og for at huske deres arbejde, der var afgørende for, hvor vi er i dag. Både min oldefar, der var uddannet farmaceut og som åbnede en materialhandel i Odense i 1896 i stedet for at vente på at få en apotekerbevilling, og mine forældre, der havde kæmpesucces med at drive firma i 50 år, og skabte et kæmpenavn inden for branchen" siger Mads Kruuse.

Alle kan ansøge

Legatet kan søges af alle – uanset alder inden for den veterinære branche – der ønsker at dygtiggøre sig og højne det faglige niveau. Legatet uddeles på baggrund af en åben ansøgning. Ønsker du som dyrlæge eller veterinærsygeplejerske at tage en certificeret videreuddannelse inden for et fagligt område, kan du søge midler til dette gennem legatet.

Hvis man har et interessant udviklingsprojekt, både i forhold til sig selv, sin forretning og/eller hele branchen, er man også velkommen til at søge legatet, understreger Vetnordics CEO Britt Ingvertsen.

alt img
alt img

ANSØG

Sådan søger du:

Legatet kan søges af alle, som ønsker at dygtiggøre sig til at arbejde i veterinærbranchen. Ansøgning sendes til Vetnodic, Nyvang 15, 5500 Middelfart eller mail: legat@vetnordic.com mærket ”Legat”. Ansøgninger skal være fremme senest den 1. maj 2026 for at komme i betragtning ved den førstkommende uddeling. Legatudvalg består af Ejer Mads Kruuse, Vetnordics CEO Britt Ingvertsen og Karl Erik Bering som er ansvarlig for Vetnordics Danske og Svenske forretning.

Uddannelseslegat

Legatet uddeles årligt i juni måned i en eller flere portioner til efter- eller videreuddannelse af personer, der arbejder i veterinærbranchen, eller som ønsker at uddanne sig til den udover almen efter- og videreuddannelse vil en del af legatet blive tildelt personer, som søger nye behandlingsmetoder for dyr og/eller nye arbejdsmetoder i klinikken, samt personer, som søger at dygtiggøre sig ved internationale studieophold og/eller deltagelse i internationale projekter.