Velkommen til Veterinær Akademiet Øst
Adresse: Roskildevej 22, 2620 Albertslund
Find vej:
Bil: Kursuscenteret ligger kun få minutter fra motorvej E47 – afkørsel Albertslund. Der er gratis parkering på modsatte side af vejen lige over for adressen. Bemærk, at enkelte pladser er reserveret. Registrer din parkering i link du modtager inden kursusstart.
Offentlig transport: Tag S-tog linje B til Albertslund Station. Herfra er der ca. 10 minutters gang eller 2 minutters kørsel med bus 123/143/149 mod Glostrup. Stå af ved stoppestedet Roskildevej v. Rørvang, kun få skridt fra kursuscenteret.
Overnatning:
Vi hjælper gerne med booking af hotel under dit kursus. Dette registreres når du tilmelder dig et kursus.
Måltider:
I løbet af kurset sørger vi for morgensnack, frokostbuffet og eftermiddagskage. Hvis du har nogle diæthensyn, vi bør kende til, bedes du informeres os herom i god tid.
Fotografering:
Vi tager fotos under kurserne, som bruges til markedsføring på sociale medier, nyhedsbreve og invitationer. Ønsker du ikke, at der bliver taget billeder af dig, bedes du meddele os dette. Ser du et billede af dig, du ikke ønsker, vi benytter, lad os det vide og vi fjerner billedet, hvor det er muligt.
Betaling:
En faktura på kursusgebyret vil blive sendt til dig eller din praksis inden kursusstart.
Aflysning:
Annullering af din tilmelding mere end 1 måned før kursus start:
Fuld tilbagebetaling af kursusgebyret
Annullering af din tilmelding mellem 1 måned og 1 uge før kursusstart:
Opkræves 50 % af kursusgebyret.
Annullering af din tilmelding mindre end 1 uge før kursusstart:
Opkræves 100 % af kursusgebyret.
(din plads må gerne videregives til en anden på klinikken uden ekstra gebyr)
Vi glæder os til at se dig.